Nyheder fra Fiat

FIAT præsenterer de første officielle billeder af to nye globale modeller: Grizzly og Grizzly Fastback

FIAT PRÆSENTERER TO NYE GLOBALE MODELLER: GRIZZLY OG GRIZZLY FASTBACK.

FIAT har offentliggjort det første officielle billede af de nye modeller Grizzly og Grizzly Fastback. De to modeller bliver en del af mærkets globale modelprogram og skal styrke FIATs position i det vigtige C-segment.

”Grande Panda markerede FIATs tilbagevenden til prisvenlige familiebiler. Med Grizzly og Grizzly Fastback fuldender vi modelprogrammet med to biler, der er udviklet til forskellige behov og forskellige livsstile, men som bygger på den samme grundidé: funktionelle og tilgængelige biler med tydelige rødder i FIATs designsprog. De bringer FIAT tilbage i centrum af markedet for familiemobilitet med et komplet modelprogram,” siger Olivier Francois.

 

Udviklet til hverdagen uden kompromiser

Grizzly og Grizzly Fastback er udviklet som to forskellige fortolkninger af en moderne familiebil i C-segmentet. Hvor Grizzly har fokus på plads, funktionalitet og fleksibilitet i hverdagen, er Grizzly Fastback designet med et mere dynamisk og strømlinet udtryk samt fokus på komfort og længere ture.

Begge modeller bygger på samme globale platform og der er lagt vægt på et markant designudtryk med karakteristisk LED-lyssignatur, nye interiørløsninger og teknologier udviklet med fokus på at gøre hverdagen mere enkel og intuitiv.

Trods kompakte ydre mål på under 4,5 meter er modellerne udviklet med fokus på maksimal udnyttelse af pladsen, hvilket blandt andet kommer til udtryk i en rummelig kabine og stor bagagerumskapacitet.

Produktionen af Grizzly og Grizzly Fastback bliver fordelt på flere fabrikker globalt som en del af et internationalt setup med fokus på fleksibilitet, konkurrenceevne og nærhed til de vigtigste markeder i Europa, Mellemøsten og Latinamerika.

FIAT forventer at introducere Grizzly-familien i Europa samt Mellemøsten og Afrika i anden halvdel af 2026.

 

Introduktion i Danmark er endnu ikke fastlagt.