FIATS GARANTIER

Ekstra tryghed når du køber elbil

EXTENDED WARRANTY PREMIUM

At skifte til elbil skal være en positiv oplevelse fra første kilometer. Hos FIAT ønsker vi at gøre dit bilkøb så trygt og enkelt som muligt, så du kan koncentrere dig om køreglæden og vejen frem.

Som en ekstra sikkerhed tilbyder vi i samarbejde med Stellantis nu Extended Warranty Premium; en udvidet garanti, der følger med, når du køber en ny, fuldelektrisk FIAT personbil. Det betyder, at din bil er dækket af en samlet fabriksgaranti i 5 år eller op til 150.000 km.

Sådan fungerer det

• De første 2 år er dækket af den eksisterende paneuropæiske nyvognsgaranti.

• Herefter aktiveres Extended Warranty Premium automatisk, så garantien forlænges med yderligere 3 år (eller op til 150.000 km – alt efter hvad der kommer først).

• Den udvidede garanti gælder på samme vilkår som de første 2 år – også i Europa.

 

Tryghed som standard 

Du behøver ikke gøre noget ekstra. Den udvidede garantiordning følger automatisk med, når du køber en ny elbil. Det er vores måde at sikre, at du kan køre elektrisk og trygt i mange år frem.

 

Hvem er dækket?

Extended Warranty Premium gælder alle nye, 100% elektriske personbiler solgt af FIAT Danmark til en af vores autoriserede FIAT -forhandlere samt indregistreret og udleveret af den pågældende FIAT -forhandler efter 1. oktober 2025. 

 

De 5 års garanti omfatter ikke 

• Biler med brændstof- eller plug-in hybridmotor

• Digitale tjenester og services 

• Opdatering af multimediesystemer og navigation 

• Uoriginalt eftermonteret udstyr 

• Lak og karrosseri  

• Vedligeholdelse og justeringer 

• Fejl på bilens højvoltsbatteri (dette er omfattet af fabrikkens garanti, der gælder i 8 år eller indtil 160.000 km) 

• Naturlig slitage eller sliddele 

• Vejhjælp 

 

Yderligere vilkår og betingelser gælder.  Du kan læse mere om garantibestemmelserne her – ligesom du kan finde svar på de oftest stillede spørgsmål i FAQ herunder.

FAQ | Extended Warranty Premium

Hvor længe gælder garantien på min elbil? 

Køber du en ny elbil fra 1. oktober 2025 og frem, er du automatisk dækket af den udvidede garanti i 5 år eller op til 150.000 km, alt efter hvad der kommer først - regnet fra bilens første indregistreringsdato.

  

Gælder garantien også i udlandet?

Ja, både de første 2 års nyvognsgaranti og de 3 års Extended Warranty Premium gælder i Europa 

 

Hvad koster det at få 5 års garanti?

Garantien er inkluderet i bilens pris fra den 01.10.2025, når du køber den fra ny 

 

Kan jeg også få 5 års garanti på min benzin eller
dieselbil?

Garantien gælder kun fuldelektriske personbiler. Der tilbydes ikke Extended Warranty Premium til traditionelle brændstofbiler. På disse har du stadig den almindelige nyvognsgaranti på 2 år.  

 

Jeg er ved at købe en brugt elbil. Har den også 5 års
samlet garanti?

Hvis elbilen oprindelig er solgt af FIAT Danmark som ny bil til en autoriseret FIAT-forhandler, og er solgt fra en autoriseret FIAT-forhandler 1. oktober 2025 eller senere, så er den automatisk omfattet af 5 års samlet fabriksgaranti. 

Hvis bilen er købt før denne dato eller ikke hos en autoriseret forhandler i samarbejde med FIAT Danmark, er den ikke automatisk dækket af den udvidede garanti.

 

Er der ikke allerede 8 års garanti på en elbil?

Drivbatteriet er dækket af garanti i 8 år eller op til 160.000 km – alt efter hvad der kommer først. Den almindelige nyvognsgaranti dækker bilen i 2 år, men med Extended Warranty Premium får du nu i alt 5 års samlet fabriksgaranti.

 

Hvad sker der med garantien, hvis jeg sælger min bil?

Garantien følger med bilen, så hvis de regelmæssige serviceeftersyn er overholdt, vil en evt. ny ejer også få glæde af den ekstra tryghed.

 

Gælder Extended Warranty Premium også for varebiler?

Nej, Extended Warrenty Premium gælder udelukkende personbiler. 

2-ÅRIGT GARANTIPROGRAM

Fiat (Stellantis Europe S.pA, Corso G. Agnelli, 200 - 10135 Turin (TO), Italy, Company number 07973780013) påtager sig i garantiperioden ansvaret for fejl, der er opstået ved bilen med de forbehold og betingelser, som følger af garantihæftet (garantien omfatter gratis reparation eller udskiftning af den defekte del på bilen)

For nærmere detaljer henvises til bestemmelserne i bilens service- og garantihæfte

 

ØVRIGE GARANTIER

ASSISTANCE:

• Dækker nedbrud på biler under det 2-årige garantiprogram 

LAKGARANTI:

• Dækker fejl i bilens originale lak eller klarlak 

GARANTI MOD GENNEMTÆRING:

• Dækker indefra kommende gennemtæring

GARANTI PÅ HØJSPÆNDINGSBATTERIER

• 8 år eller 160.000 km