Enestående nyt samarbejde mellem Google og Fiat Chrysler Automobiles om selvkørende biler

7. juni 2016

  • Google udvider sit testprogram og sender 100 spritnye Chrysler Pacifica Hybrid minivans på gaden med selvkørende teknologi i 2017
  • FCA ingeniører skal arbejde side om side med med Google ingeniører om at integrere den selvkørende teknologi i personbiler
  • Målet er at udvikle selvkørende biler, der med et tryk på en knap bringer passagererne fra A til B og dermed både kan forbedre sikkerheden på vejene og gøre transport lettere tilgængeligt for millioner af mennesker

Google indgår for første gang i et direkte samarbejde med en bilproducent om at integrere den selvkørende teknologi i personbiler. FCA skal designe og ombygge 100 Chrysler minivans, så det bliver nemt for Google at installere den nye teknologi. Samarbejdet med FCA fordobler Googles flåde af selvkørende biler.

“FCA har et kvikt og erfarent ingeniør team, og Chrysler Pacifica Hybrid minivan er velegnet til Googles selvkørende teknologi”, siger John Krafcik, administrerende direktør, Google Self-Driving Car Project.

“Muligheden for at arbejde tæt sammen med FCAs ingeniører vil accelerere vores bestræbelser på at udvikle en fuldstændig selvkørende bil, som kan gøre vejene sikrere og bringe dagligdags destinationer inden for rækkevidde for dem, der ikke selv kan køre bil.”